Strømer

En hæderlig, gammeldags politimand overflyttes efter et nervesammenbrud til bedrageriafdelingen. Via sin tidligere kones nye mand kommer han på sporet af en omfattende svindelaffære med forgreninger til samfundets sammenspiste top. Også politiledelsen viser sig at være involveret og hindrer hans opklaringsarbejde. Da han tillige svigtes af de kontaktpersoner til pressen, han stolede på, griber han i desperation til nytteløs selvtægt.

 

Instruktør: Anders Refn
Manuskript: Anders Refn
Producer: Nina Crone
Medvirkende: Jens Okking, Lotte Hermann, Alberte Winding, Otto Brandenburg
Produktionsår: 1976